Du er her: 

Vendsyssel festival 2018

Torsdag den 5. juli gæstede dansk-italienske mezzosopran Diana Panzeri Jakobsen akkompagneret af organist/pianist Christian Vestergaard i Bindslev kirke.

Det var en sommeraften med et strejf af Italien. 

Koncerten bestod af nordiske romancer og italienske arier af bl.a. Grieg, Lange-Müller, Vivaldi og Puccini.

Diana er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København med højeste karakter og

videregående operastudier i London.

Hun har bl.a. medvirket i en stribe kendte operaer som Carmen, Tryllefløjten, La Traviata og Dido og

Aeneas.

Christian er uddannet klassisk pianist fra Nordjysk Musikkonservatorium. Endvidere har han en præliminær organisteksamen fra Vestervig Kirkemusikskole og arbejder til daglig som organist ved Oxholm og Langeslund kirker. Har deltaget i flere mesterkurser. Er derudover fast korleder og pianist for Øland Karlekammerkor samt pianist for Aalborg Koncertkor.

Diana har sit italienske blod i årene et særligt forhold til den italienske musik.

Hun holder også meget af den smukke danske sangskat, som hun med stor indlevelse formår at formidle ud til både det smalle og brede publikum.

Diana er nært knyttet til Vendsyssel, hvor hun sammen med sin familie ofte tilbringer sine ferier. 

Efter koncerten blev der serveret en dejlig afkølet rosevin, så man kunne  snakke om koncerten.

 

Og søndag den 8. juli i Sørig kirke var der koncert med Trio Gente.

Trio Gente er et professionelt ensemble, der spiller klassisk musik fra middelalder til nyere tid samt dansk, svensk og norsk folkemusik.

Instrumenterne klinger med en skøn blanding af sprøde, bløde og distinkte toner.

Trioen arbejder med kunstnerisk udtryk og kammermusikalsk præcision, hvad enten det drejer sig om nordisk folkemusik eller musik fra middelalder, renaissance, barok eller senere stilperioder. 

Koncertens tema var  " Klassisk musik fra middelalder til nyere tid - og nordisk folketone ".  

Der var en fantastisk musikalsk oplevelse både i Bindslev og Sørig kirker. 

Del dette: